Grækerne

Vi har nu opholdt os i Grækenland i ca. én måned. Hvordan er de så de mennesker, vi har boet imellem? Jeg kender de græske bogstaver, og det er til stor hjælp, når man skal læse f.eks. vejskilte. Mit græske er kun ”klassisk græsk”, så kontakten med befolkningen har sproglig været minimal. Men også uden kan man få et vist indtryk.
Grækerne er meget venlige og hjælpsomme. På landet er udviklingen på mange områder, som vi husker det i Danmark for 50 år siden. Grundet klimaet lever folk mere ude. De ældre mødes udenfor: Kvinderne ved deres huse, mændene foran tavernen (caféen). Husmødrene går til den handlende og køber brød, ost og oliven, - hvis man ikke ”gør det selv”.

Grækerne skulle være det folk i Europa, der spiser mest på restaurant. Vi har gjort det ca. én gang om ugen. Til frokost har vi som regel lavet vores egen fortovsrestaurant.

Grækenland er et bjergland, hvilket bevirker dannelse af små isolerede samfund. Der findes kirker overalt, men de er små som den lille kirke i bjergene, vi spiste vores madpakke ved i går. Den var lille, men velholdt og var udstyret med de tre porte i ikonostasen (ikonvæggen foran alteret/koret). Der brændte en lille olielampe derinde. Det er mit indtryk at kirkebygningen for grækerne har den samme betydning som et Fadervor: Noget trygt og stabilt.

 Vi har nu boet ved østkysten af Peloponnes et par dage og bevæger os nu vestpå for at se det sidste af det græske fastland.