Faktisk følger vi lige nu i Paulus´ fodspor. Måske meget passende i hans jubilæumsår. Den katolske kirke fejrer i hvert tilfælde, at det skal være 2000 år siden, at den lille Saulus blev født i Tarsus.
Fra Filippi eller rettere fra Kavala kørte vi til Amfipolis- omtalt i Aposlenes gerninger kap.17. Byen havde sin storhedstid i det 5-4 årh. f. Kr. Stedets mest fremtrædende monument er en, fra denne tid, velbevaret stenløve ca.18 m høj. Den har antagelig fungeret som gravmæle for en af Alexander den Stores mænd. Underlig at tænke på, at Paulus for to tusind år siden stod og kiggede på den samme løve, som allerede dengang var gammel.
Nu foretog vi en afstikker mod syd for at besøge munkeøen Athos. Som nævnt var Helge så heldig at opnå tilladelse til at besøge stedet.
Allerede Herodot (480 – 424 f. Kr.) omtaler halvøen, der er 56 km lang og optil 8 km bred. Højeste punkt er selve Athos-bjerget på 2039 m. Hvordan klostersamfundet opstod, eksisterer der mange myter omkring. Ifølge legenden søgte Jomfru Maria læ ved Athos på vej fra Joppe til Cypern for at besøge Lazarus. Maria blev betaget af stedets skønhed og bad sin søn om, at det måtte være hendes have. En stemme lød: ”Lad dette sted være din arv og din have, et paradis og et tilflugtssted.”
Det beskrives som det ældste klostersamfund i verden med historie fra omkring 840.
Athos er en i dag en selvstyrende republik, der omfatter ca 2000 munke (plus ca. lige så mange, der arbejder for munkene) fordelt på 20 klostre (17 græske, 1 russisk, 1 serbisk og 1 bulgarsk). Hvert kloster er selvstændigt og ledes af en Igoumenos, hjulpet af et udvalg. Den lovgivende myndighed er Den hellige Forsamling, bestående af de 20 klosterledere. Den administrative myndighed består af 20 for ét år valgte repræsentanter for klostrene. Den udøvende myndighed er ligeledes et for ét år valgt udvalg bestående af 4 personer på skift fra de forskellige klostre.
Man bruger stadig den julianske kalender, så man f.eks. med hensyn til højtider er 14 dage bagefter den øvrige verden.
Livet for en munk er inddelt i tre lige store dele: En til bøn og andagt, en til arbejde og en til hvile. Morgengudstjenesten begyndte i det kloster jeg besøgte kl. 3. En munk går rundt og slår på et lille træstykke for at vække de andre et kvarter tidligere (kl. 02.45!!!). Munkene spiser 2 gange om dagen ,kl. 10.30 og kl. 19, - mest mad de selv producerer. Salat, bagte bønner og linser, kogte grøntsager, oliven, fetaost, mørkt brød, aldrig kød, men ved fester spiser man fisk. Dertil altid hjemmeproduceret vin og selvfølgelig vand. Klosterlederen sidder øverst ved bordet og markerer begyndelsen og slutningen af måltidet med en lille klokke og en bøn. I det kloster, jeg besøgte, var måltiderne ikke noget at råbe hurra for. Man sad i spisesalen omkring lange borde. Man spiste i tavshed, mens en munk læste nogle bønner og tekststykker. Man spistev og drak af bliktallerkener og krus. Og maden: Det var altid lunken spagetti med en skefuld ketchup rørt i + en masse olivenolie over. Dertil tørt brød med et stykke ost (af ged). Alt portionsanrettet og ikke i rigelige mængder, - men det gjorde nu ikke noget!!!!!
Athos er kun tilladt for mænd og kun efter speciel tilladelse. Den gives til maksimalt 10 ikke-ortodokse pr. dag. Da det drejer sig om mænd fra hele verden, er det jo lidt af et nåleøje. Der gives ikke tilladelse til turister, så man skal snakke godt for sin sag på kontoret i Thessaloniki.
Halvøen er kun tilgængelig med båd.
Mens jeg var paa Athos levede Esther i sin ensomhed. Men at bo på campingplads i udlandet er noget helt specielt. Man hjælper hinanden og holder øje med hinanden. Hendes ene nabo var et tysk ægtepar med et lille barn. De vidste, at jeg skulle væk.
Så kørte vi tilbage i Paulus´ fodspor og passerede Thessaloniki. Byen er grundlagt under Filip 2., men blev i den romerske periode gjort til slags fristad under Rom med egne borgmestre. På Paulus´ tid var den derfor mere græsk præget end f.eks. Filippi. Fra den tid finder vi Galerius-buen, opført efter sejren over perserne. Paulus havde på sin 2. missionsrejse, som beskrevet i Ap.G. kap. 17, vers 1-9 et længere ophold her. Paulus talte i synagogen. Hvor den har ligget hersker der lidt uenighed om. Helt sikkert har han også færdedes i agoraen, hvoraf man netop var i gang med udgravninger.
Paulus grundlagde en menighed dér, som vi hører om både i Apostlenes gerninger og i 1. Thessalonikerbrevet kap .2, vers 13 -14 ( side 1082 ) blev udsat for de samme forfølgelser som Paulus selv. Modstanden førte til at Paulus og Silas måtte flygte fra byen om natten.
Thessaloniki var i nogen århundreder under tyrkisk herredømme, hvilket bevirkede at nogen af byens kirker bl.a. den smukke Dimitrios-kirke, var omdannet til moske (1493- 1912 )
Fra Filippi eller rettere fra Kavala kørte vi til Amfipolis- omtalt i Aposlenes gerninger kap.17. Byen havde sin storhedstid i det 5-4 årh. f. Kr. Stedets mest fremtrædende monument er en, fra denne tid, velbevaret stenløve ca.18 m høj. Den har antagelig fungeret som gravmæle for en af Alexander den Stores mænd. Underlig at tænke på, at Paulus for to tusind år siden stod og kiggede på den samme løve, som allerede dengang var gammel.
Allerede Herodot (480 – 424 f. Kr.) omtaler halvøen, der er 56 km lang og optil 8 km bred. Højeste punkt er selve Athos-bjerget på 2039 m. Hvordan klostersamfundet opstod, eksisterer der mange myter omkring. Ifølge legenden søgte Jomfru Maria læ ved Athos på vej fra Joppe til Cypern for at besøge Lazarus. Maria blev betaget af stedets skønhed og bad sin søn om, at det måtte være hendes have. En stemme lød: ”Lad dette sted være din arv og din have, et paradis og et tilflugtssted.”
Det beskrives som det ældste klostersamfund i verden med historie fra omkring 840.
Athos er en i dag en selvstyrende republik, der omfatter ca 2000 munke (plus ca. lige så mange, der arbejder for munkene) fordelt på 20 klostre (17 græske, 1 russisk, 1 serbisk og 1 bulgarsk). Hvert kloster er selvstændigt og ledes af en Igoumenos, hjulpet af et udvalg. Den lovgivende myndighed er Den hellige Forsamling, bestående af de 20 klosterledere. Den administrative myndighed består af 20 for ét år valgte repræsentanter for klostrene. Den udøvende myndighed er ligeledes et for ét år valgt udvalg bestående af 4 personer på skift fra de forskellige klostre.
Man bruger stadig den julianske kalender, så man f.eks. med hensyn til højtider er 14 dage bagefter den øvrige verden.
Athos er kun tilladt for mænd og kun efter speciel tilladelse. Den gives til maksimalt 10 ikke-ortodokse pr. dag. Da det drejer sig om mænd fra hele verden, er det jo lidt af et nåleøje. Der gives ikke tilladelse til turister, så man skal snakke godt for sin sag på kontoret i Thessaloniki.
Halvøen er kun tilgængelig med båd.
Mens jeg var paa Athos levede Esther i sin ensomhed. Men at bo på campingplads i udlandet er noget helt specielt. Man hjælper hinanden og holder øje med hinanden. Hendes ene nabo var et tysk ægtepar med et lille barn. De vidste, at jeg skulle væk.
Paulus grundlagde en menighed dér, som vi hører om både i Apostlenes gerninger og i 1. Thessalonikerbrevet kap .2, vers 13 -14 ( side 1082 ) blev udsat for de samme forfølgelser som Paulus selv. Modstanden førte til at Paulus og Silas måtte flygte fra byen om natten.
Thessaloniki var i nogen århundreder under tyrkisk herredømme, hvilket bevirkede at nogen af byens kirker bl.a. den smukke Dimitrios-kirke, var omdannet til moske (1493- 1912 )
