Vi kørte ca. 250 km mod syd igennem det midtgræske landskab, hvor vi oplevede bomuldshøsten på nærmeste hold. Tilsyneladende var alt, hvad der kunne køre, ude for at få bomulden i hus inden regnen.I Delfi fandt vi en pragtfuld campingplads på kanten af Parnassosbjerget, med en fantastisk udsigt ud over Den korinthiske Golf og de store olivenlunde nede i dalen.
I Delfi blev vi for alvor konfronteret med den oldgræske gudeverden. Vi prøvede at få styr på oldtidskundskaben og de mange guder: Hvem der fik barn med hvem, hvem der var gud for hvad, og hvem der var rival til hvem. Også i datiden må det have været meget svært at holde styr på.
Delfi er mest kendt for sin status som oldtidens orakelsted. Apollon talte gennem præstinden Pythia, der talte ”sort snak”, som blev tydet af præsteskabet. Stedet blev efterhånden et internationalt diplomatisk center med en betydelig politisk indsigt (datidens spindoktorer). Her kom konger og herskere og søgte råd og vejledning hos Apollon, der var gud for sandhed og retfærdighed. Apollon kendes også som ham, der med sine pile sender ulykker over mennesker.
Rundt om Apollontemplet ligger ruiner af mange flotte bygninger, der blev brugt til at opbevare votivgaver (gaver til guderne for gode svar). Der blev også ofret til guderne, fordi man ønskede deres bevågenhed, - men samtidig måtte man jo ikke begunstige den ene gud på bekostning af den anden, - i så fald ville man jo kunne pådrage sig en gudelig vrede!
Det var den verden Paulus mødte, da han ankom til Grækenland. Og han forkyndte om den eneste sande Gud. Hvor er det godt, at Gud er Gud, og at han er nådens og barmhjertighedens Gud og ikke en gud, man skal formilde.
Jeg glæder mig til igen til jul at skulle synge:
Gud er nu ikke læng’re vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin søn herned,
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin søn til os har sendt
til jammer, ve og våde,
hvo ville da ej være fro
og trøstigt lade alt bero
på Guds, vor Faders nåde.