Via Egnatia

Nu har vi så igen boet blandt grækere nogle dage. Vi har fundet ud af, at de er lidt som vendelboere. De har ikke de store armbevægelser, men de er der, når man har brug for dem. Grækerne er stolte af, at deres land kaldes den europæiske kulturs vugge og frustrerede over, at vuggens skelet går mere og mere i forfald.

Men deres strande er uovertrufne og dem har vi nydt.

Den nyanlagte motorvej, vi fulgte mod vest, er opkaldt efter og følger i vid udstrækning den oprindelige Via Egnatia, der blev anlagt af romerne år 146-120 f.kr. Forinden har Xerxes (Ahasverus) trukket sig tilbage ad samme rute efter sit nederlag til grækerne i 479 f.kr. (Esters bog kap. 1). Ca. 100 år senere kom Alexander den Store forbi på sit berømte felttog mod øst. Endelig var det jo også vejen Paulus gik på turen (missionsrejsen) fra Neapolis over Filippi og Thessaloniki mod Berøa (Ap.G. kap 16 og 17).

Vi har igen set på udgravninger, - denne gang ved Mesimvria og Olynthos, - og mærket det fascinerende ved at holde et næsten 3000 år gammelt potteskår i hånden. Hvordan var hun mon, - hende der engang ejede den fine krukke?

Nu har vi forladt Grækenland og vendt næsen mod nord. For første gang har vi boet i Makedonien (eller FYROM (hvilket betyder: Den tidligere Joguslaviske republik Makedonien), som grækerne kalder landet. De mener nemlig at Makedonien er navnet på deres nordlige del og at de har patent på navnet.)

Makedonien (FYRUM) udgør med sine godt 2 mill. indbyggere en lille del af Balkans etniske kludetæppe. Ca. en fjerdedel er albanere, men der bor også serbere, bulgarer og tyrkere. Alle sejl bliver sat til for at gøre hovedstaden Skopje til en metropol.

De har (efter vores mening uberettigede) ejerfornemmelser over Alexander Den Store, symboliseret ved en kæmpe statue og ved navngivningen af lufthavnen i Skopje til Alexander den Store Airport. I øvrigt samme navn som lufthavnen i Thessaloniki.

På første parket var vi fra campingpladsen vidner til en makedonsk bryllupsfest under åben himmel. Det var rigtig spændende at opleve deres noget anderledes bryllupstraditioner. Festen blev åbnet med brudevals, der gik over i hektiske kædedanse, hvor man kunne hvile ud engang imellem med lidt mad, hvis man havde brug for det. Vi faldt dog i søvn, inden festen var forbi.

På forunderlig vis slap vi helskindede og med al materiel i behold ud af Makedonien. Deres veje er ikke noget at skrive hjem om. De er mere end elendige med endog meget dybe huller og pludselig forekomne kæmpebuler i den manglende asfalt. Vi bor nu på en lille luksuscampingplads i Stremska Mitrovica i Serbien, nordvest for Beograd. Pladsen kan anbefales, hvis nogen kommer forbi.

I går vinkede vi til Anna hjemme i Danmark. Anna havde fødselsdag og blev 4 år, samme dag som hendes far, Morten, fyldte 34.