Bagpackere i Istanbul

Som Alexander Den Store drog mod øst for at erobre nyt land, - således drog også vi mod øst, - dog ikke for at erobre, men for at se og opleve for os nyt land.

Nogen dage har vi nu boet i Alexandropolis på en kommunal campingplads lige ned til det Ægæiske hav.

Vi bor i gåafstand fra centrum, hvor der også er gode muligheder for shopping.

Herfra har vi oplevet en ferie i ferien, idet vi lod bil og campingvog stå og som bagpackere rejste til Istanbul eller Konstantinopel, som grækerne stadig kalder byen.

Vi var ikke i tvivl om, at vi kom til et andet land. Tyrkerne er på mange måder mere ordentlige og effektive. De er mere åbne og virker på den måde måske mere imødekommende end grækerne, - og alligevel føler vi os paradoksalt nok mere hjemme blandt grækere.

Tyrkiet er på een gang topmoderne og traditionel, orientalsk og vestlig, sekulært og religiøst.

Efter 6 timers bustur, - heraf de 2 ved grænsen med omhyggelig grænsekontrol af alt og alle, - ankom vi til Istanbul kl. 21, - og så stod vi der og vidste ikke, hvor vi skulle bo, eller hvordan vi skulle komme derhen. Men vi fandt et godt sted på et lille simpelt hotel - Nayala Palace Hotel, - navnet antyder dog ikke, at hotellet er et palads, men at det ligger lige i nærheden af Sultanernes Palads og alt det andet i den gamle bys midte. Udsigten fra værelset over Bosperusstrædet var formiddabel.

Morgenmaden (traditionel tyrkisk, betående af et hårdkogt æg, the, brød, oliven, fetaost, marmelade og frugt) blev serveret på fortovet lige udenfor.

Et potpourri af krydderidufte, røgelse, ragelse, mad, tøj, sko, smykker og briller, - det er den tyrkiske basar.

De muslimske kvinder (nu med solbriller) præger bybilledet, - når de da ellers er der. Her er vi på vej op til Sultanernes palads, - Topkapi-paladset. Det dannede rammen om Sultanens residens gennem knap 400 år. Paladset kan ikke overskues udefra i sin helhed, idet det er opført omkring en række gårde, som hver udgjorde en verden med sin egen funktion, - f.eks. haremmet med de ca. 400 rum, hvor Sultanens og prinsernes kvinder boede.

Den største oplevelse var dog Hagia Sofia kirkens imponerende storhed. Kirken blev bygget af kejser Justinian og stod færdig i år 537. Justinian skulle have udtalt: "Oh, Salomon, jeg har overgået dig!" Salomons tempel i Jerusalem var dog allerede dengang ikke mere, så de to bygninger kunne og kan ikke sammenlignes.

I godt 900 år fungerede den som Det Byzantinske Riges hovedkirke. Da Osmannerne indtog byen den 29. maj 1453, blev kirken med det samme konverteret til moske. Bygningen var herefter een af osmanernes hovedmoskeer i næsten 500 år, - indtil den i 1934 blev konverteret til museum.

Lige overfor Hagia Sofia ligger den blå moske, - Istanbuls imponerende vartegn, opført i 1609-16.

Navnet kommer af, at moskeen indvendig er beklædt med blå fliser, -20.000 af slagsen. Moskeen er stadig populær som bedehus og derfor lukket for turister i perioder på dagen, hvor der fra minareterne kaldes til muslimsk bøn. Udenfor bedetiderne kan moskeen besøges, - men vi måtte som ved alle andre muslimske helligsteder smide skoene og være tækkeligt klædt.

På forhånd havde vi regnet med to overnatninger i Istanbul, - men desværre var der ikke plads i bussen, som vi ville tage tilbage mandag morgen, - så vi måtte tilbringe 12 timers ventetid på en kæmpe-busstation i udkanten af byen med de 10 mill. indbyggere.

Ventetiden blev tilbragt med at kikke på folk og kager i et nærliggende supermarked. På pladsen foran busstationen kunne vi studere de almindelige tyrkeres hverdag og kultur og famliemønster, som unægtelig er noget anderledes end vores.

Klokken 22 kom vi med næste bus, - og efter endnu en langvarigt grænsekontrol, ankom vi til vort lille hjem (campingvogn) kl. 05.00 i nat.

I dag holder vi "blå" tirsdag med hvile og blog og grill!!!!!