Ude godt - hjemme bedst.

Det positive ved regnen var selvfølgelig, at alt i naturen stod grønt og frodigt. Vi søgte op i højderne og kom til at bo i nærheden af et fuglereservat, hvor der også var et væld af vilde blomster, f.eks. brudeslør.

I den nærliggende landsbykirke var det lidt spændende en mandag formiddag at møde en katolsk præst, der underholdt nogen børn med forskellige spil i kirkens våbenhus. Hvorfor de ikke var i skole, kunne vi ikke rigtig få nogen forklaring på.

I Ungarn spiser man godt og billigt. Der serveres store portioner, så vi måtte levne. Vi spiste i samme lokale som et større selskab. Vores fantasi afgjorde, at der var tale om fejring af en 40-års fødselsdag. De hyggede sig i hvert fald.

Campingpladsen er hollandsk ejet, hvilket resulterede i, at vi var omgivet af hollændere på alle sider. Holland er en meget camperende nation. I vores næsten 30-årige campingkarriere har vi mødt rigtig mange hollændere rundt om i hele Europa. Der er som regel tale om midaldrende ægtepar. De første år i mindre campingvogne, men nu også i autocampere.

Vi kørte ind i Østrig. I forhold til det, vi havde været vant til de sidste uger, føltes vejene her som gulvtæpper. Her lykkedes det endelig at komme til at bo helt ned til Donau. Det er altid spændende at bo ned til en af Europas store floder og følge flodtrafikken på tæt hold. Den ene store flodpram efter den anden glider forbi, afvekslende med fine krydstogtskibe.

 

Ude af Østrig lå et stykke tysk motorvej foran. Det blev bidt over i to, idet vi overnattede ved Hann-Münden, en lille by med en velbevaret smuk bykærne.

Sidste campingplads var Århus- nord, hvor vi bl.a. fik besøg af to små piger.

 Anna, der snart skal være storesøster, kan mange ting. Hun er bl.a. god til at opvarte Johanne, der nyder at blive underholdt. De to kusiner er så småt begyndt at hygge sig med hinanden.

En dejlig, god og lang ferie er til ende.

Tilbage i Paulus fodspor

Efter mange dage uden internetforbindelse er det nu igen muligt at opdatere bloggen med den sidste uges begivenheder.
Sidste tirsdag flyttede vi fra Meteora til Halkidiki til en vidunderlig campingplads ved det Ægæiske hav. På vejen kørte vi forbi Berøa, hvorfra Paulus sejlede til Athen. Byen ligger nu langt inde i landet, men på Paulus tid gik havet sikkert helt herind, hvorfor de kristne herfra kunne sende Paulus ned til havet (Apostlenes gerninger 17,14)

I torsdags besøgte vi Thessaloniki, - så det arkæologiske museum med bl,a, de pragtfulde guldsmykker fra de makedonske kongers tid.
Denne gang fik vi også mulighed for at se Agios Sofia kirken. En smuk - men efter vores opfattelse utrolig mørk og dyster kirke.

Fredag ville vi igen finde ind på sporet af Paulus, - kørte til Apollonia (Ap.ger. 17,1), og efter stort besvær og fodboldsnak med en ung mand på traktor.... blev vi vist hen til det ret ukendte sted, hvor der er en mindetavle og en kirkeruin.

Selv om vi er på ferie, kan jeg alligevel blive ringet op på mobilen med en forespørgsel om dåb, konfirmation eller andet. Det er nu helt OK at ordne noget sådant, selv om jeg står i Apollonia.

Ferien er nu ved at være slut. Lange køredage ventede igennem Makedonien og Serbien. I Grækenland blev vi irettesat og belært om, at Makedonien er navnet på den nordlige del af Grækenland, og ikke den del af det tidligere Jugoslavien, der med urette bærer samme navn!!! Denne republik hedder ikke Makedonien, men Fyrum.
På vej igennem landet gjorde vi holdt ved en spændende arkæologisk udgravning - Stobi, hvor vi fik en grundig gennemgang af en klog og smuk!!! ung arkæolog, der tidligere havde forestået udgravningen, men som nu - grundet finanskrisen - fungerede som guide.

I det nordlige Serbien forlod vi mortorvejen og kørte mod vest for at finde en mindre grænseovergang og derved spare ca. 100 km. kørsel. Serbien har haft en storhedstid, men bærer nu præg af forfald.

 Ved den ungarske grænse kom vi igen ind i Schengen. Grænsekontrollen tager tid, men er ellers uden problemer.

Vi havde planlagt at bo ved Donau, men myg og vandmasser tvang os længere mod vest og højere op i landskabet. Vi kom til en campingplads sydvest for Budapest.

Det regner til tider voldsomt, - der er kæmpeområder med marker, der bare står under vand. Vintræer står brune og døde ude i vandmasserne. En katastrofe for mange.

Og nu mærker vi kulden. Vi kom fra Grækenlands til tider voldsomme varme. Enkelte nætter var temperaturen ikke under 30 gr., og vi ønskede os kulde. Det har vi nu fået. I morges stod termotret på 13 gr.

Vi er nu kørt op i nærheden af den østrigske grænse. Temperaturen er i løbet af dagen steget til 18 gr., men det blæser meget voldsomt. I morgen forventer vi at køre mod nordvest.

Kærligg hilsen til jer alle

Esther og Helge

Over sofistikeret hængebro til svævende klostre

Fra Akrata kørte vi over Patras - over den - efter grækernes mening - mest sofistikerede hængebro i verden, - den går fra Patras på Peloponnes til det græske fastland.

Herefter fulgte vi først nordsiden af den korinthiske bugt. Utroligt smukt var turen langs kysten med små byer med hvide huse og blå vinduer og døre, - badestrandene ligger altid inderst i en lille vig. Snart gik det dog opad midt igennem det græske bjergland.

Efter frokost gik det bare opad og opad med hårnålesving efter hårnålesving, - opad og opad. Underligt at kravle opad i 1. og 2. gear med op til 39 graders varme og samtidig at kunne se sneen på bjergtoppene lige ved siden af. Jeg har ikke noget imod bjergkørsel, - men bjergkørsel af den kaliber i den voldsomme varme stiller store krav til bilens køler, trækkraft og dæk (særligt på campingvognen, hvor dækkene kan blive meget varm). To gange måtte vi over bjerge i 2.500 m. højde, - op og ned og op og ned.

Nu bor vi i Meteora med udsigt til de svævende klostre. Et underligt fænomen både geologisk og kristeligt.

Klostrene ligger på toppen af underlige utilgængelige klippeformationer formet for 1000-er af år siden, da her var havbund og det svagere materiale blev slidt ned.

Munke byggede her klostre i 1300-tallet, - utilgængelige for de tyrkiske besættere (osmannere). Kirkerne i klostrene er særlig interessante. I det første rum er der billeder af den kristnes situation som martyr. Halshugning, slavearbejde, levende kogning, hængende med hovedet nedad, og korsfæstelse, - det er den kristne martyrs situation. Så går man ind gennem "porten" til selve kirkerummet, og der åbnes en dør for det menneske, der her i livet fik lidelse, men som hang ved Jesus og var tro på trods af alt. Jesus tager imod og englene bærer martyren ind i den himmelske herlighed, - symboliseret ved kirkerummet med de mange ikoner og billeder fra himlens verden.

I morgen tidlig kører vi til den sidste campingplads, vi skal besøge i Grækenland i denne omgang. Et sted i en lille by Moudania lidt syd for Thessaloniki. Lige nu er det meget varmt for en vendelbo, - i går nåede temperatuen som sagt op på 39 grader og de kommende dage melder lidt varmere. Derfor vil vi være nogle få dage ved kysten, - bade og nyde køligheden i vandet, - og vi forventer et besøg i Thessaloniki, inden vi for alvor rykker mod nord igen.

Kærlig hilsen til jer alle

Esther og Helge

Fra historisk kultur til nutidig natur

Efter en rørende afsked og et på gensyn med campingindehaverne (vi mødte dem jo også for to år siden) i Olympia kørte vi mod nord for at komme til det nordligste Peloponnes og til sydkysten af den korinthiske bugt.

Målet var her at komme med en tandhjulsjernbane op til bjergbyen Kalavrita. Jernbanen blev bygget i 1890erne af franske ingeniører og græske og italienske arbejdere. Det går visse steder meget stejlt opad, så der er tandhjulsspor, - som toget bruger til at trække opad og bremse nedad, - mellem skinnerne.

Imponerende flot var køreturen. Ufatteligt svært har det været at bygge jernbanen ind i den smalle kløft, - her hvor solen ikke når ned. Ind og ud af små tuneller og under hængende klipper med afgrunden lige ved siden af det smalle spor.

 Det tog 5 år at bygge de 20 km. jernbane med broer og tuneller.

I Kalvrita gik vi bl.a. på markedet og købte kirsebær og abrikoser.

...som vi siden nød på byens torv. Nogen skal lære ikke at tage munden for fuld.....

 Efter vores lille frugtpause tog vi ind på byens "Holocoustmuseum". Historien er uhyggelig og findes tilsvarende fra Tjekkiet og fra Oradour i Frankrig.

Der var en del partisaner (frihedskæmpere) her på det nordlige Peloponnes under krigen. Grækenland var besat af italienerne, som udgjorde en tålelig besættelsesmagt. Men i 1943 efter invationen i Italien opgav italienerne besættelsen og overdrog opgaven til tyskerne, som tog anderledes fat om problemet med partisaner.

Den 13. december 1943 ankom en gruppe tyske soldater til Kalavrita. Bystyret tog straks kontakt til kommandanten og fortalte, at byen kun var fredelig og kun ønskede at leve i fred med hinanden, - borgere og besættelsesmagt. Kommandanten bedyrede, at der ikke ville ske civilbefolkningen noget. Dagen efter blev beboerne i byen kaldt ud på torvet ved skolen og kvinder og børn og ældre gennet ind i den ene afdeling af skolen. Alle mænd og drenge over 13 år kom ind i en anden bygning på skolen. Og siden så ingen af dem hinanden i live.

Mændene blev hentet ud i en stor grube, hvorfra de måtte se på, at hvert eneste hus i byen blev brændt ned. Herefter begyndte en regulær massakra. Med maskingeværer skød de alle mænd og drenge og bagefter gik officerer rundt og dræbte de endnu levende med nakkeskud.

Dagen efter forsvandt tyskerne og kvinderne kom ud af den delvis nedbrændte skole og måtte nu lede efter deres mænd og drenge og sørge for begravelserne af de 100vis af ofre. Frygteligt har det været. Udenfor museet står en skulptur fortællende om kvinder og børn, der fandt deres far og måtte slæbe ham på et klæde til kirkegården sammen med alle de andre. Inde i museet var til sidst en stor væg over to etager med billeder af mændene og drengene, - der kom virkelige billeder på den ufattelige lidelse. Hvordan kan mennesker gøre noget så grusomt?

 Nogen har spurgt, hvordan vi får råd til de lange ferier, vi har afholdt så mange af. Svaret findes bl.a. på billederne herunder. I stedet for at købe drikkevarer og spise på restaurant har vi oftest selv lidt mad og drikkevarer med på dagsture. Så køber vi noget friskt brød, lidt oliven, tomater og ost, og spiser "madpakken" på byens torv, eller hvor vi finder et smukt sted. Dåsesodavand har vi med fra Otto Duborg og dåsemakrel fra Sæby.

Om aftenen har vi gang i grillen. Vi synes, det er mest hyggeligt, - og så hjælpes vi ad med at lave græsk salat og anrette et lækkert måltid, inden vi samles om cobb-grillen.

De sidste dage har der været rigtig varmt. Vi har ventet til omkring kl. 21 med at tænde op. Så spiser vi mørket og venter på, at temperaturen skal komme under de 30 grader, så vi kan komme i seng (efter den fælles opvask!!!) I aften skal der en frisk, græsk kylling i grillen.

 I morgen vil vi flytte 300 km. mod nord. Vi forventer i morgen aften at nå til Meteoraklostrene.

Kærlig hilsen til jer alle

Esther og Helge

Fra Messinas frugtplantager til Olympiske rekorder

På studieturen i 2008 så vi det meste af Grækenland, - undtagen den sydligste del af Peloponnes. Nu har vi set det hele, og er kommet til den erkendelse, at vi mest er til den nordlige del, - og særlig til den makedonske del af Grækenland.

Den sydlige del af Peloponnes er meget opbygget omkring turisme og strand, og efter vores mening er der gået for meget "Løkken" i det.

Euripides, en græsk digter fra det 4.årh. f. Kr., lovpriser ellers området for dets frugtbarhed og skønhed. Er der mon tale om tale om klimaændringer pga. menneskeskabt CO2 ?( det var vist et indlæg i klimadebatten).

Så nu kører vi stille og roligt nordpå, hvilket hernede ikke betyder til køligere egne, - tværtimod. Vejrudsigten siger mellem 32 og 36 grader de næste dage, men vi er ved at have vænnet os til temperaturen, - og bilens klimaanlæg hjælper lidt, når det er for meget!

På vej nordpå fik vi en rigtig god oplevelse ved at gøre holdt ved Nestors palads.

Først så vi her endnu en gravplads fra mykensk tid, - en imponerende grav til een eller anden mægtig person, - der er lidt bikubeagtig over det, - voldsomt imponerende, - vi er jo over 3000 år tilbage i tiden.

 Mellem 1250 og 1200 f.Kr. fandt den Trojanske krig efter traditionen sted. Det er den historie Homer har digtet på i 800-tallet f. Kr. i Iliaden og Odysseen. Den historiske virkelighed rummer personer som Agamemnon og Nestor.

Under et bliktag ligger nu resterne af paladsområdet, der repræsenterer noget af det ypperste byggeri fra begyndelsen af 1200-tallet f. Kr. Det var kong Nestor, der herskede over hele Vestpelopnnes og deltog i den trojanske krig. I følge Homer var han den ældste og klogeste og kom derfor uskadt hjem i modsætning til andre af heltene.

Udgravningerne her ved Chora er vældig interessante. Man fandt først stedet i 1930-erne og fandt mange eksempler på den såkalte linear B-skrift, - et skriftsprog der ligger længe før de bogstaver vi nu kender. Skrifttypen ligner lidt tegninger, men først i 1950-erne fik man endelig tydet bogstavernes indhold.

Paladsresterne er meget autentiske, så man kan forstille sig tiden der for over 3000 år siden. Se bare badekaret herunder. Man kan finde tronsalen og se oliedepotet og vindepotet. En stor oplevelse og ingen turister, - de interesserer sig mere for stranden end for kong Nestor!!!

Vi ville have fundet en campingplads ved kysten, men de campingpladser vi mødte var ret kedelige med meterhøje siv og langt, langt til havet på de mest forladte steder uden andre end få tyske turister, der var kommet ind med færgen fra Venedig. Så vi besluttede at køre til Olympia for bl.a. at se de musseer, vi ikke fik set sidste gang.


Olympia er stedet for de første olympiske lege, som fandt sted år 776 f. Kr, - og derefter uafbrudt hvert 4. år, indtil en romersk kejser forbød legene i 393 e. Kr. Stedet blev ødelagt ved et jordskælv i år 551 e. Kr. Først i nyere tid (i 1896) genoptog man legene.

I Olympia ligger det gamle atletik stadium, hvis indgang ses herunder. På området ligger der desuden resterne af et meget stort Zeus-tempel, - et Hera-tempel og mange faciliteter til træningslejre.

Ved jordskælvet i år 551 e. Kr. væltede de kæmpemæssige søjler, der nu ligger væltet som dominobrikker over området.

 Ved det antikke Olympia ligger et arkæologisk museum, som er et besøg eller to værd. Læg lige mærke til torsoen her og sammenlign denne med overkroppen på ham, der står ved siden af, - kan man ikke ane visse ligheder i det muskuløse???

 Museet går fra forhistorisk tid til romertiden, - og jeg kom til at tænke på den slående forskel på skulpturerne. Fra klassisk græsk tid stammer tænkeren herunder (fra gavlreliefet fra Zeus-templet). Bemærk hans tænksomme sårbarhed. Han er indadvendt, - han lever funderende over livet og dets mangfoldighed.

Og se så romeren (det er kejser Hadrian). Han er krigeren, der er klædt på parat til kamp. Han fremstår som det modsatte af forsvarsløs. Han tænker strategisk, - han handler, - han er krigeren.

Nu vil vi tænke over dagens oplevelser og lægge strategi for imorgen.

Kærlig hilsen til jer alle

Esther og Helge

Spartansk levevis

Over et glas Ouso tog vi hjertelig afsked med campingmor på New Triton og morgenen efter kørte vi igennem bjerge mod syd.
Første mål var Sparta. I 400 tallet f.Kr. stod Sparta som den førende græske bystat. Styret var totalitært (lidt a la Sovjetunionen), - ordet spartansk stammer herfra, fordi det spartanske samfund var præget af strenghed og nøjsomhed.

Her er kun få kulturelle ting at se, - alt i Sparta gik op i at opdrage drenge til krigere, - og kunst og digtning var der ikke plads til.

Herefter rykkede vi i tid op til byzantinsk periode. I Mistras ligger et område, der er som en forladt kulisse fra byzantinsk tid. Her er optaget film om korsriddere og tempelriddere fra middelalderen. For os var det nu ikke noget særligt. Albæk kirke er jo ældre, og har også gennemlevet en lang historie.

Campingpladsen i Mistras med gamle oliventræer.

I Mistras er et enkelt kloster endnu beboet af 7 nonner. Vi hilste på een af dem, men hun ville ikke fotograferes, - men smukt og roligt boede de.

 Efter et kig ind i de byzantiske kirker på stedet tog vi tilbage for at hvile ud inden morgendagens strabadser.

 Vejen mellem Sparta og Kalamata går gennem Taygetos bjergene. Nogen steder hænger klipperne tungt ned mod vejen, andre steder løber vejen langs bjergsiden med udsigt over dybe dale.

Det tog over to timer at køre de 50 km., og Volvoen med campingvogn nåede ikke at komme i 3. gear pga. de mange hårnålesving og stejle stigninger og fald.

 Dagens mål var Korini, - der er beliggende på det allersydligste af Peloponnes. Så nu kommer vi ikke sydligere. Volvoens kilometertæller har fået lagt 3.900 km. til, siden vi kørte hjemmefra.

Her hørte det spartanske op og i den smukke, smukke by spiste vi i aften græske specialiteter på havnefronten.

Kærlig hilsen til jer alle

Esther og Helge

En søndag på Peloponnes

I dag er det søndag, og vi begyndte dagen med morgenmad på stranden her ved campingpladsen. Samtidig holdt vi søndag på den måde, at vi hørte en bibeltime på GPSen. Hjemmefra har jeg lagt en masse prædikener og bibeltimer over på GPSen, så vi har noget at høre på de lange køredage, - og altså også så vi kan holde søndag på god kristelig vis!

Herefter kørte vi til Epidaurus. Her er stedet, hvor lægeguden Asklepios (med slangen som symbol) havde sit hovedsæde. Stedet blev brugt i næsten 1000 år fra år 500 f.Kr. til år 500 e. Kr. Det er således et af de senest brugte helligsteder, - for mennesker vil som bekendt gøre alt for at sikre helbredet.
Et besøg forløb som følger: Først ankomst og rituel renselse, dernæst ofring til lægeguden (helligstedet), dernæst skulle man overnatte i måske flere dage i Abaton (et slags patienthotel), hvorefter man opholdt sig en nat i et rundt tempel for Asklepios. Her fik man i drømme fortalt, hvad man kunne gøre ved sin sygdom, - eller man blev bare helbredt. I så fald gav man igen en gave til stedet. Helligstedet udviklede sig senere til et helsecenter, hvor datidens læger opererede og medicinerede, - og blev godt belønnet herfor.

 Derudover var behandlingen af psyloterapeutisk art, hvilket indbefattede musik og skuespil. Aristoteles har sagt, at et af formålene med at gå i teater, er at få renset sine følelser.

Hertil var opført det teater, som Epidaurus i dag nok mest er kendt for. Her er plads til 12.000 tilskuere, - og det mest unikke er den fantastiske akustik, som vi endnu engang oplevde. Det er bare utroligt. Når man sidder på bagerste række - 100 m. fra det cirkelformede orchestra (scenen), kan man lige så tydeligt høre, hvad der bliver sagt eller hvisket fra en cirkelforformet plade i midten. Vi fatter ikke hvordan, - men vi kan bevidne, at det virker.

Efter besøget i Epidarus kørte vi lidt rundt i det pragtfulde peloponnesiske bjerglandskab. Hos en bager købte vi brød, - bagerbutikken ligner dog ikke en dansk af slagsen, - ovnen er i butikken og udvalget er ganske anderledes, - men bagerjomfruen er sød!

Efter af have spist frokost ved et nonnekloster i bjergene faldt vi ved kaffetid ind på en lille Taverne, hvor vi fik køligt vand og en god kop græst kaffe.

Hjemkommet til campingpladsen gik vi op i byen for at købe ind til den græske salat og af den hjemmeavlede vin til aftenens grill. På vejen stødte vi på denne Sabrakaktus, som vi kender fra Israel. Israelerne sammenligner sig selv med denne kaktus, som findes overalt i Israel. Den virker nemlig hård og stikkende udenpå, - men indeni er den sød og blød!

Jeg kender ikke grækernes forhold til denne kaktus, - de er i al fald også søde og bløde indeni!!!

Kærlig hilsen til jer alle

Esther og Helge