Frans af Assisi

Vi er nu i Assisi. Assisi er, efter Vatikanstaten, det mest betydningsfulde religiøse center i Italien. Dette understreges af, at byen rummer ikke færre end 8 kirker foruden talrige kapeller og flere klostre.
Hele herligheden er opført til ære og minde om byens verdensberømte borger: Frans (eller Francesco som han hedder her).

Frans blev født i Assisi i 1182 i en rig købmandsfamilie. Som ung levede han som en prins og værdsatte smukt tøj og store fester. En langvarig sygdom fik ham dog til at fundere over livet og livets tomhed, og han begyndte at søge Gud. I kirken San Damiano talte et Krucifiks (se billedet herunder) til ham og sagde: ”Reparer min kirke, Frans, som du kan se, er den i ruiner”.
Frans opfattede dette både bogstaveligt og åndeligt. Bogstaveligt gik han i gang med at reparere San Damiano kirken og brugte hele sin arv derpå, hvilket vakte familiens vrede, - og åndeligt gik han i gang med at føre kirken tilbage til det oprindelige udgangspunkt. Han kunne ikke tage, at kirken og kirkens mænd skulle omgive sig med alskens pragt og herlighed, - mens de ganske glemte Jesus. I Assisi findes der talrige billeder af Frans, hvor han gengives som fattig for den fattige, men rig nok til at række alle mennesker håb og trøst, - også igennem evangeliet. Frans males ofte stigmatiseret (det betyder, at han bogstaveligt bærer Jesu sårmærker), mens han nærmest krammer et kors og en bibel og holder begge ganske tæt til sig. I Frans` dødskapel i Santa Maria degli Angeli kirken er det så tydeligt. Frans ville have kirken tilbage på sporet, hvor kors, bibel og næstekærlighed kommer til at fylde alt.

I 1818 fandt man Frans` grav, der havde været skjult siden middelalderen, af frygt for, at nogen skulle stjæle liget. Graven kan i dag ses i krypten under den mægtige San Francesco kirke. I kirken måtte der ikke tages billeder, men der er tale om en ”dobbeltdækker” kirke. I den nederste kirke, som man kommer ind i fra siden er det, at man i krypten finder graven. Fra den nedre kirke kan man bevæge sig op i en prgatfuld klostergård (se billede), hvorfra man igen kan gå op i den øvre kirke. Kirken blev voldsomt beskadiget under jordskælvet i 1997, men er nu næsten repareret.

Frans døde i 1226. Dødsstedet er markeret i kirken Santa Maria degli Angeli, hvor også findes den kirke, hvor franciskanerordenen blev stiftet. Over den lille kirke blev senere bygget den store katedral, så den lille kirke står inde i den store.

Inde i et kapel i San Francesco kirken fandt vi en ny bronzeskulptur, forestillende Jesus på korset. Jesus peger ned på den tilbedende. Skulpturen hedder: ”Continuita”, og den skal fortælle, at Jesus beder os fortsætte den ”reformation” Frans satte i gang. Aldrig bliver vi færdige med at holde os selv og kirken fast på sporet: Kors, bibel og næstekærlighed.

 Efterskrift: Vi har desvaerre ikke den sidste tid kunnet faa internetforbindelse. Men fakta er, at vi nu er i Rom, hvilket naeste blogindlaeg kommer til at handle om.