Mange af jer, kære læsere, har sikkert stået på Peterspladsen i Rom, - men mon nogen af jer har stået der med cykelhjelm???
I Assisi var vi kun ca 150 km. fra Rom, og vi kunne ikke modstå fristelsen til igen at besøge ”Den evige stad” med alle dens kirker, pladser og væld af fontæner. Herunder ses Trevifontænen, hvor man efter sigende skal kaste en mønt, og så vil man gense Rom. Det gjorde vi nu ikke sidst. Alligevel er vi der, så!!!!
Når man første gang er i Rom, er der bare så meget, man for anstændighedens skyld skal om ad. Rom blev, som bekendt, ikke bygget på én dag, så der er virkelig mange ting. Også denne gang var der mange af de store attraktioner, vi bare måtte gense. Alligevel prøvede vi i år at lægge mere vægt på de mindre.
Nedenfor ses Santa Prudenziana. Det er én af Roms ældste kirker. Den ligger i en sidegade ikke langt fra den kæmpestore Santa Maria Maggiore. Den er lille, men fortæller i guldmosaikker om, hvordan det var her, Paulus efter traditionen samlede den første menighed i Rom omkring Prudens’ hus. Her begyndte det hele. I det små. Og en menighed blomstrede op og kirken blev stor og stærk. Men måske fortæller en kirke som Prudenziana mere end de store kirker om kristendommens egenart: Det handler ikke om storhed og pragt, - men om ham, der blev korsfæstet og opstod fra de døde og endnu lever med sin menighed på jord.
Ikke langt herfra ligger en kirke, man dårligt kan få øje på. Den hedder Santa Prassede, og mens alle turister flokkes i den kæmpestore Maria Maggiore, gik vi herind.
En herlighed åbenbaredes. I kirken, – som i øvrigt slet ikke er så lille, - findes en perle af et kapel: San Zenos kapel. Her findes de mest strålende byzantinske guldgrunds-mosaikker i Rom. Hele rummet funkler og lyser af mættet farvepragt, hvorfor det også kaldes Paradishaven.
Santa Prassede er fortællingen om, hvordan det, der i det ydre, ikke synes at være noget som helst, kan vise sig at rumme en himmelsk herlighed. Sådan er evangeliet jo. Det forekommer ikke at være noget særligt, - som at stå udenfor Santa Prassede dør og afskallede mure, - det er ingenting. Men når man går ind, ser man himlens herlighed!!! Det handler om at gå ind i kirken, ind i evangeliet, - først da ser man Guds riges herlighed.
Meget mere har vi set og oplevet i Rom. I aftes spiste vi ved nonnerne i Fraterna Domus, - et skønt sted at være med en helt speciel atmosfære. Bagefter gik vi gennem byen, - tog et billede af Peterskirken by night, inden vi tog bussen tilbage til campingpladsen, der er i øvrigt er en rigtig luksusplads, som vi her udenfor sæsonen kan bo særdeles billigt på.
