Ude godt - hjemme bedst.

Det positive ved regnen var selvfølgelig, at alt i naturen stod grønt og frodigt. Vi søgte op i højderne og kom til at bo i nærheden af et fuglereservat, hvor der også var et væld af vilde blomster, f.eks. brudeslør.

I den nærliggende landsbykirke var det lidt spændende en mandag formiddag at møde en katolsk præst, der underholdt nogen børn med forskellige spil i kirkens våbenhus. Hvorfor de ikke var i skole, kunne vi ikke rigtig få nogen forklaring på.

I Ungarn spiser man godt og billigt. Der serveres store portioner, så vi måtte levne. Vi spiste i samme lokale som et større selskab. Vores fantasi afgjorde, at der var tale om fejring af en 40-års fødselsdag. De hyggede sig i hvert fald.


Campingpladsen er hollandsk ejet, hvilket resulterede i, at vi var omgivet af hollændere på alle sider. Holland er en meget camperende nation. I vores næsten 30-årige campingkarriere har vi mødt rigtig mange hollændere rundt om i hele Europa. Der er som regel tale om midaldrende ægtepar. De første år i mindre campingvogne, men nu også i autocampere.


Vi kørte ind i Østrig. I forhold til det, vi havde været vant til de sidste uger, føltes vejene her som gulvtæpper. Her lykkedes det endelig at komme til at bo helt ned til Donau. Det er altid spændende at bo ned til en af Europas store floder og følge flodtrafikken på tæt hold. Den ene store flodpram efter den anden glider forbi, afvekslende med fine krydstogtskibe.

Ude af Østrig lå et stykke tysk motorvej foran. Det blev bidt over i to, idet vi overnattede ved Hann-Münden, en lille by med en velbevaret smuk bykærne.

Sidste campingplads var Århus- nord, hvor vi bl.a. fik besøg af to små piger.

Anna, der snart skal være storesøster, kan mange ting. Hun er bl.a. god til at opvarte Johanne, der nyder at blive underholdt. De to kusiner er så småt begyndt at hygge sig med hinanden.

En dejlig, god og lang ferie er til ende.